Vi vil her gennemgå nogle af de mest bekymrende forslag:

● Besparelse på skolernes grundtildeling til forebyggelse, trivsel og socialt udsatte på

13,7 mio kr

I bund og grund betyder dette blot færre personaler - færre lærere, færre pædagoger og mindre ledelseskraft til at iværksætte og følge op på indsatser på de børn, som har det allersværest. Børnene vil stadig være der, men i og med de vil få mindre hjælp, så vil deres problemer vokse. Det vil føre til, at forældrene i større grad vil kalde på ekstern hjælp, f.eks. PPR eller psykiatrien, og i sidste ende vil det betyde, at endnu flere børn skal have et mere specialiseret tilbud. Besparelserne på 13,7 mio. kr. kan hurtigt vise sig at føre til en endnu større regning - for slet ikke at tale om de menneskelige konsekvenser.

● 100 færre lærere fremover

Besparelserne på lærerområdet betyder, at der vil være 100 lærere færre til næste år og årene frem - det er i gennemsnit 2 pr. skole. Det betyder selvsagt, at der er mange af de ting, som man gør i dag, der ikke vil kunne klares fremover. En masse indsatser skal fjernes - det kan være 2-lærertimer, trivselsindsatser, lejrskoler, ture ud af huset, læse- og matematikvejledertimer osv. - og skolerne vil opleve massive serviceforringelser.

Som det er nu, skal skolerne selv prioritere, hvordan ressourcerne skal bruges og dermed også hvor man skal spare. Vi kan derfor stå i en situation, hvor nogle skoler opprioriterer nogle indsatser og nedprioriterer andre, mens naboskolen måske gør det modsatte. Vi frygter at forældrene begynder at surfe mellem skolerne, for at finde den skole, der har det bedste tilbud til deres barn og skolerne bliver spillet ud mod hinanden. Aalborg Kommune vil ikke længere have et fælles skolevæsen, men ca. 50 skoler med vidt forskellige tilbud - det eneste de har tilfælles, er at de er væsentlige ringere end de er i dag.

● Lærerne skal undervise flere timer pr. år

Umiddelbart virker det som en god ting, at få lærerne til at have flere timer hos eleverne. Men reelt dækker det blot over en besparelse, idet man har besluttet at give lærerne så mange flere timer, at man kan spare 10 mio. kr på samlet at have færre lærere ansat. Lærerne får mindre tid til at forberede deres undervisning, ligesom de får mindre tid til at indgå i samarbejde med kolleger og forældre. Og der vil blive mindre tid til at tage hånd om det enkelte barn uden for undervisningen.

● Pædagoger skal undervise og u-uddannede skal stå for fritidspædagogik

Der lægges op til at flere pædagoger skal overtage den understøttende undervisning og i DUS skal flere af timerne varetages af pædagogmedhjælpere. Varme hænder og ordentlige mennesker - men de har ikke de rette kompetencer til at udføre opgaven med den kvalitet, vi har i dag. Det vil utvivlsomt føre til lavere faglighed og mindre trivsel hos eleverne, som igen vil føre til større behov for særlige indsatser - indsatser, som der er sparet væk andetsteds i budgettet.

● Lukning af de 4 mindste skoler

Hou Skole, Ellidshøj Skole, Bislev Skole og Sebber Skole lukkes og lægges sammen med nærmeste skole - man bevarer således undervisningssted på skolen, men skolen skifter navn, ledelse og bestyrelse. Økonomien på alle skoler er blevet mindre og det bliver nu skolelederen på den store skole, der skal fordele ressourcerne mellem den lille og den store skole. Hvordan sikrer man en fair fordeling mellem de to enheder, når der er færre midler - skal den store skole betale for at den lille skole kan beholde nuværende serviceniveau eller skal den store skole insistere på selv at holde et acceptabelt niveau og dermed udsulte den lille skole?

Som det kan ses af ovenstående, så fører besparelserne dels til voldsomme serviceforringelser, men det placerer også et stort beslutningsansvar hos den enkelte skoleleder. Et beslutningsansvar som vi ikke ønsker med så store besparelser. Fra august 2024 skal skolelederne - på trods af elevernes behov - prioritere, om Nikoline i 1. klasse skal have læsestøtte, om Frederik i 4. klasse skal have særlig støtte i en periode hvor hans forældre er ved at blive skilt, om Jasmin i 7. klasse kan få sprogstøtte eller om Simon, Yussuf og Liva i 8. og 9. klasse kan komme i udvidede praktikforløb.

Det er ikke rimeligt. Skolelederne har forstand på - og tager ansvar for - at drive en skole med udgangspunkt i et undervisningstilbud og et fritidstilbud. Hvis politikerne vælger at spare 80 millioner kroner på skolerne, så må de melde klart ud, hvad det er, vi skal gøre mindre af - så Nikoline, Frederik, Jasmin, Simon, Yussuf og Liva er stillet ens, uanset hvilken skole de går på.

Aalborg Skolelederforening peger på, at med robuste skoler med uddannet personale, så har vi en mulighed for at beholde den nuværende kvalitet. Vi vil også være bedre rustet til at imødekomme behovet for mindre segregering fra normalskolen til specialområdet. En faktuel statistik som sideløbende udfordrer den samlede økonomi til skoledrift såvel i Aalborg Kommune, som i hele landet. Med besparelser, der rammer bredt, vil kvaliteten falde markant og på sigt føre til større mistrivsel, elever med lavere fagligt niveau og behov for særlige støtte indsatser.

Kære politikere. I står over for nogle vigtige valg. Vigtige og skelsættende valg, som bør være klare og tydelige for forældre og ikke mindst, de der skal udføre dem. Det handler om kommunens børn og unge - vores alles fremtid. Derfor giver det næsten sig selv: Bevar et fælles skolevæsen og sørg for stærke skoler med uddannet personale.

Aalborg Skolelederforening stiller sig som altid til rådighed for drøftelser om fremtidens folkeskole, så jeres valg kan træffes på bedst mulig grundlag.

Bestyrelsen

Aalborg Skolelederforening